Ok, så du er havnet her på denne side, fordi du som så mange andre er interesseret i at lave en hjemmeside? I dag er det svært at agere og promovere sig som virksomhed, forening – ja faktisk som privat person – uden at have en hjemmeside. Og for at være helt ærlig – der er virkelig mange tilgange til at komme på nettet. Og som med alt andet, så går ambitionsniveau og pris / indsats også tæt i hånd her. Her i artiklen vil jeg dog pege på de mulige “shortcuts”, du kan bruge, hvis du selv ønsker at lave en hjemmeside og på den måde holde omkostningerne nede og selv have fingrene lidt nede i skidtet.

Læs mere nedenfor – eller klik her, hvis du bare vil i gang med at lave din egen hjemmeside med det samme.

domæne

Det med teknikken, programmering, webhotel, osv.

Gennem de sidste ti år er der sket utrolig meget i forhold til at kunne lave hjemmesider via online værktøjer. Før i tiden var denne aktivitet forbeholdt folk med teknisk viden indenfor programmering, domæner, osv., men i dag er dette felt næsten 100% demokratiseret, og hjemmeside-værktøjerne er lagt ud til folket. Man kan sagtens argumentere, at større webprojekter stadig kræver “ekspert”-viden, hvilket på mange måder er rigtigt, men det er uden tvivl blevet lettere for menig mand at lave sin egen hjemmeside.

Som sagt på en anden måde, er det ikke længere en nødvendighed, at du kender til begreber og teknologier som HTML, CSS, Javascript, PHP, osv. Det klarer de nye online systemer for dig. Spørgsmålet er så bare, hvilket værktøj, man skal vælge. Der findes en række store internationale udbydere, såsom Wix og Webs, men der er også danske spillere på markedet. Hvis du foretrækker et system, du kan bruge på dit modersmål, kan det derfor være en fordel at tjekke det danske marked ud først.

Når du laver en hjemmeside ved disse online hjemmeside-services, vil det altid være inklusiv hosting. Dvs. du skal dermed ikke ud og finde et webhotel, installeret et CMS, osv. Det hele er med i “pakken”. Summa summarum, i 2013 kan du overlade hele teknikken, programmeringen, domæne-håndteringen til din CMS-udbyder, og det er let at finde et brugbart system derude.

Skal jeg have eget domæne for at lave en hjemmeside?

Det korte svar er nej – man behøver ikke at have sit eget domæne for at lave en hjemmeside. Stort set alle udbydere giver mulighed for, at man kan drive sin hjemmeside enten på et subdomæne til deres eller i en “mappe” på domænet. Dvs. enten ditnavn.udbyder.com eller udbyder.com/ditnavn. På den måde er du ikke tvunget til at have dit eget domæne, men som virksomhed eller andet professionelt foretagende giver det selvfølgelig sig selv, at man har brug for sit eget domæne.

Domænerne kan typisk købes via CMS-udbyderne, men der er ofte to modeller. Den mest simple måde at gøre det på er at købe et domæne ved CMS-udbyderen i forbindelse med, at man laver en hjemmeside. Her vil domænet nemlig blive sat korrekt op fra starten til at “pege” på din nye hjemmeside. Den anden model kræver lidt mere teknisk viden. Her er det grundlæggende setup, at du har din hjemmeside ét sted, og dit/dine domæner et andet sted. For at håndtere denne løsning kræves det dog, at man har adgang til såkaldt DNS-administration for domænet (dvs.dér hvor doænet ligger / er “parkeret”). Har man dette, er der ved hjemmeside-udbyderne typisk mulighed for at, at man via DNS kan pege sit domæne på hjemmesiden og dermed opnå at få sit eget domæne tilkoblet.

Hvad er DNS?

Og så lige ganske kort om DNS (Domain Name System). Selvom det umiddelbart kan være meget “tungt” at forstå, hvad begrebet DNS dækker over, så er det faktisk ikke rocket science. En hjemmeside ligger på en server – og en server har en ip-adresse, som er en række tal adskilt af punktummer. Hvis man skulle anvende disse ip-adresse som den primære tilgang til en hjemmeside, ville vores hjerner koge over. Når man laver en hjemmeside fortæller man derfor også verden, hvor den kan findes på en lidt mere spiselig måde. Et domæne kan derfor betragtes som et “lag” ovenpå ip-adressen, der gør det letter at skrive, huske, osv. hjemmesidens adresse, idet domænenavnet rent teknisk henviser til den relevante server / ip-adresse på en mere anvendelig måde.